top of page
Forfatters billedeTanja Henriksen

Sådan kan du afslutte dit ægteskab?

Opdateret: 30. mar.

(måske endda med en du elsker)

For nogle er beslutningen lige til. Men for de fleste er dette en af ​​de mest komplekse og følelsesladede beslutninger, de nogensinde vil tage.


Folk afslutter ægteskaber af mange årsager, men mangel på kærlighed er typisk ikke en af ​​dem.

Det kan være næsten umuligt at stoppe den romantiske, familiemæssige eller venlige kærlighed, du føler for din partner på trods af negativiteten i relationen… måske det også er en giftig og usundt relation.


Kærlighed kan have været en af ​​de drivende kræfter i dit ægteskab, og en eller anden VERSION af kærlighed til den anden person er grunden til, at du er blevet i så lang tid.

Kærlighed mellem dig og din partner kan stadigvæk være der, men det er måske ikke nok til at fortsætte relationen.


Drømmen….

Til evig tid… går i stykker…

Der er børn, økonomi, familier og meget andet der spiller ind i ligningen.


Hvis du alligevel har besluttet at afslutte relationen og det liv, som du kender det i dag.

Må du italesætte din beslutning til din partner.


Sådan kan du afslutte dit ægteskab!


HVAD du kan overveje før samtalen:

Du har højest sandsynligt grublet over denne beslutning i uger, måneder eller måske endda år.

Skriv et brev eller i punktform til dig selv, hvor du beskriver dine årsager, og hvad det betyder for dig, positivt og negativt.

Forskning viser, at skrive og reflektere over det skrevne, hjælper os med at behandle vores følelser og tanker samt at kommunikere dem til andre mere tydeligt.


Spørgsmål du kan bruge

  • Hvilke følelser har du omkring de forskellige områder der påvirkes af din beslutning?

  • Hvordan vælger du "dig selv til" i denne beslutning?

  • Hvordan kommer dit liv til at se ud efter skilsmissen?

  • Hvilke overvejelser har du gjort dig ift din kommende medforældre og dine børn?

Jeg opfordrer dig til at tale med en anden, der ikke er følelsesmæssigt involveret, som en kollega, mentor e.l.. Det kan hjælpe dig med at få analyseret dine følelser, udfordret dine perspektiver og stillet spørgsmålstegn til dine fortællinger (historier) om din relation og skilsmisse. At forstå dine følelser hjælper dig til at kende dine grænser så du står mere sikkert under samtalen.


Hvornår er det rigtige tidspunkt at afslutte det?

Der kommer ALDRIG et perfekt tidspunkt, og du kan altid finde 100 tusinde grunde (eller undskyldninger) til at udskyde samtalen.


Jeg hører ofte grunde som

  • Det er børnenes fødselsdag.

  • Der er ferie lige om lidt….

  • Det er jo jul…

  • Vi har allerede planlagt sommerferie….

  • Der er konfirmation hos vores venner til maj..

Der vil altid være noget ude i fremtiden, og du vil SÅ gerne bruge de begivenheder eller tidspunkter til at undgå smerten ved samtalen om at afslutte relationen……

og begynde skilsmisseprocessen.


At undgå smerten forlænger følelserne og skaber mere smerte.

Når du kender og er sikker på din beslutning, skal du ikke udskyde at tale med din partner.

Du hjælper INGEN ved at vente.


I den ideelle verden bør du aftale et tidspunkt med din partner, hvor i kan være alene.

Virkeligheden er som regel en anden.

Jeg vil opfordre dig til at gå med hvad der er bedst for dig.

Dog altid uden at du og eller din partner er vrede eller skændes.

Midt i et skænderi er det ikke tid til at italesætte din beslutning.

Det vil kun føre til meget mere ked-af-det-hed og langt mindre konstruktiv samtale.

Faktisk kan du OPTRAPPE en konflikt, så det efterfølgende samarbejde får ringere kår.


Et respektfuldt samarbejde kommer altid børnene tilgode❤️


Hvordan afslutter du dit ægteskab?

Denne samtale vil være en af ​​de mest udfordrende samtaler nogen sinde.

Det er uundgåeligt.

Du vil være nervøs, trist, måske ked og følelsesmæssigt ude af balance….

Her er det vigtigt at, være opmærksom på at kunne følelsesmæssig regulere, uanset hvordan din partner reagerer.

Tænk på de punkter eller ord du selv har skrevet, og brug dem som dit anker.. til at hjælpe dig med at blive på sporet.

Du vil gerne være så klar, kortfattet, bestemt og respektfuld.

Det kan være vanskeligt at balance det at have en kærlig grænse og samtidig undgå at blive kapret ind i en debat om hvorfor eller hvorfor ikke…

Husk, at en grænse ikke er sat for at manipulere, kontrollere eller ændre en anden person, men er sat i kærlighed og respekt for og til hinanden


Hvordan KAN du italesætte det?

I samtalen kan det hjælpe at dele dine følelser og på den måde skabe empati.

HVORDAN du vælger at gøre det hele er alene DIN beslutning.

Det vigtigste er ALTID at tale ud fra dig og ikke bortforklare eller retfærdiggøre din beslutning.

Overforklaring kan gøre din beslutning utydelig og åbne op for “mudderkast”.


Eksempler på en klar, kortfattet, bestemt og respektfuld åbning/samtale kan lyde:⬇️

  • “Jeg føler mig ikke glad mere og har beslutte at jeg vil skilles”

  • “Vi skal til at have en svær samtale, jeg har brug for at vi bliver skilt”

  • "Jeg føler mig så trist og nervøs fordi vi må have denne samtale”

  • “Jeg ved, at det er smertefuldt for mig, og jeg kan kun forestille mig, hvor smertefuldt det må være for dig."

  • “Vi har haft mange år sammen, delt mange øjeblikke, og jeg elsker dig stadigvæk på mange måder, men jeg kan ikke være i relationen mere”

  • “Jeg føler meget smerte ved at fortælle dig, at jeg ikke ønsker at fortsætte i vores relation."


Hvad skal du IKKE gøre?

Give kritik:

Jeg er helt sikker på, at der er en liste over problemer, som du kan komme på banen med men det gør INTET godt.Hvis du vil tages seriøs og høres må du tale med respekt.Kend dit værd🌟Vær den der er respektfuld og tager de første skridt til et godt samarbejde for alles skyld❤️

Undgå ord som du, dig, altid, aldrig mm


Giv andre skylden:

Ej din beslutning. Hvis du ønsker, at din beslutning skal respekteres og tages alvorligt, skal du gøre det klart, at DET HER ALENE er din beslutning.


Forsvar dig :

Hvis din partner begynder at kritisere, råbe, bebrejde eller fortælle dig alle dine fejl, kan det være en stor udfordring ikke at reagere eller lukke af.

Men MODSPILLET til kritikken er at være opmærksom nok til at du påtager dig ansvaret, hvor det er passende, og validere alle følelser.


Det kan lyde sådan her:

  • “Jeg forstår….., jeg vil stadigvæk skilles”

  • “Du har ret…. Jeg har ikke, jeg har stadigvæk brug for at vi bliver skilt”

  • “Jeg høre hvad du siger…. selvom jeg stadigvæk elsker dig kan jeg ikke være i vores ægteskab mere”

Samtalen kræver en masse mod, ærlighed, sårbarhed og selvregulering.

Kærlighed er en vigtigt del af en relation men tillid, respekt og forståelse for hinanden er en dans.

Du kan dermed forme samtalen med denne dans.


Hvorfor er jeg sorgfuld?

Sorgen er lige så ægte i din beslutning og samtale som din partners sorg over at blive forladt.

Anerkend sorgen.

Hav SELVmedfølelse

HUSK: dit værd, dine mål for dit liv, og ALT det du kan få og skabe ved at komme videre med skilsmissen.

Tag denne læring med dig og lad den blive et stærkt fundament til fremtiden.

Så du VISER dine børn HVORDAN de kan leve et liv i autenticitet, ansvarlighed, selvrespekt og værdighed.


Har du brug for en støttet igennem den svære samtale eller efterfølgende er du altid hjertelig velkommen til at kontakte mig.

49 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page